Søg i vores katalog af
guides og svar på spørgsmål

Sammenlægning af kunder

Hvis en kunde er blevet oprettet dobbelt i Onlinebooq kan man nemt sammenlægge de 2 kundekort, så alle data (aftaler, hold, journalnotater, billeder osv.) flyttes sammen på et enkelt kundekort.


Funktionen findes ved at klikke på "Mere" knappen i kundekartoteket og derefter "Sammenlæg kundekort".

Vælg kundekort, der skal sammenlægges

I kundekort 1 vælges det kundekort, som data skal flyttes til.

I kundekort 2 vælges det kundekort, som data skal flyttes fra.

Kontrollér data i forhåndsvisning

Når man har valgt begge kundekort får man vist en forhåndsvisning (markering 1 på nedenstående eksempel) af resultatet, som det vil blive, hvis sammenlægningen gennemføres.


Som det fremgår ved markering 2 flyttes mobilnummer fra kundekort 2 til kundekort 1, fordi kundekort 1 ikke i forvejen har et mobilnummer angivet.


Ligeledes fremgår det ved markering 3, at Adresse, Postnummer og By ikke flyttes, fordi kundekort 1 allerede har data i disse felter.


Når man har gennemset resultatet i forhåndsvisningen og det ser ud som forventet, så klikkes på "Sammenlæg de 2 valgte kunder" ved markering 4.

Sammenlægningen er herefter gennemført og man har nu kun det ene kundekort i kundekartoteket.