Søg i vores katalog af
guides og svar på spørgsmål

Nyheder juli, 2021: Rabat, rabatkoder, brug af klippekort, holdliste m.m.

Dato: 01-07-2021

Her i juli er der lavet en større opdatering til systemet, som giver en række nye funktioner og forbedringer:


  • Rabat på aftale/hold
  • Ny funktion: Rabatkoder
  • Ny visning af klippekort på aftale/hold
  • Ny liste af deltagere på hold
  • Ny måde at tilføje deltager til hold
  • Ny visning af online betaling og gavekort på aftale/hold
  • Ny oversigt over indstillinger

Rabat på aftaler/hold

Som det kendes fra faktura- og kassemodulet, så kan linjerne på hold og aftaler nu tilføjes en rabatsats i procent.

Dette er en manuel rabat som medarbejderne kan tilføje. Ved oprettelse af enten salg i kassen eller faktura tages rabatten med fra aftalen/holdet.

Tilføjes flere services til aftalen opsummeres totalbeløbet i bunden.

Rabatkoder

Der kan oprettes rabatkoder som kunderne kan indløse ved bestilling på bookingsiden. Rabatkoderne kan begrænses i brug på datoer og antal gange, de må benyttes.


Se denne hjælpeartikel omkring oprettelse af rabatkoder og denne guide til indløsning af rabatkoder på bookingsiden.

Ny visning af klippekort på aftale/hold

Efter tilføjelsen af rabat på aftaler/hold som vist ovenover, så er der begrænset plads til visning/brug af klippekort på linjen også. Derfor har vi nu på aftaler/hold ændret måden brug af klippekort vises på. Nu vil det blive vist som det kendes fra faktura- og kassemodulet, hvor det vises på egen linje lige under den valgte service.


Når et klippekort er valgt/brugt, så vises det sådan her:

Når et klippekort er tilgængeligt, men endnu ikke valgt, så vises det sådan her:

Ny liste af deltagere på hold

Listen af deltagere på et hold kunne tidligere godt være uoverskuelig, hvis man havde en kombination af klippekort, online betaling, gavekort m.m. på sine deltagere. Hvis ikke man benytter nogle af disse, så vil listen se ud som man kender det:

Ved brug af online betaling, klippekort og/eller gavekort, så skifter listen til et lidt anderledes design. Se eksempel her:

Ny måde at tilføje deltager til hold

Før tilføjede man deltager til hold direkte fra listen, men nu skal man først trykke på knappen øverst i højre hjørne.

Vinduet der vises til oprettelse af deltagelse følger nu samme opbygning, som man kender det fra aftaler.

Det gør det muligt at justere prisen, angive rabat, bruge rabatkode, skrive intern note, se online betaling osv., som det kendes fra aftalerne.

Visning af online betaling og gavekort på aftale/hold

Hvis en aftale eller holdtilmelding indeholder en online betaling eller betaling med gavekort, så vises det fremover også under detaljerne for aftalen/tilmeldingen. Et eksempel her er med indløsning af 30 kr. via gavekort og resten betaling med online betaling:

Ny oversigt over indstillinger

Ved klik på "Indstillinger" øverst i højre hjørne, så vises oversigten over indstillinger i systemet nu på en ny måde.

Indstillingerne er stadig grupperet på samme måde og stadig med samme punkter, men de kommet på en samlet liste med beskrivelse til hver af punkterne.

Foruden beskrivelse af punkterne, så er der tilføjet en søgefunktion i toppen, så man kan søge i beskrivelserne.