Søg i vores katalog af
guides og svar på spørgsmål
Forløb (Hold fordelt på flere dage)
Hvis en holdtype strækker sig som et forløb over flere dage, så kan det oprettes med typen "Forløb".
Holdtype: Normal eller Forløb
På holdtypen angives om typen er "Normal" eller "Forløb". Når en holdtype sættes som "Forløb" giver det mulighed for at angive flere dage ved oprettelsen af holdet.
Oprettelse af forløb i kalenderen
Når et hold med typen "Forløb" oprettes i kalenderen, kan man angive de dage og tidspunkter som forløbet strækker sig over. I dette eksempel er det et kursus over 4 uger med undervisning om mandagen og om tirsdagen.
Efter oprettelsen vises det på alle forløbets dage i kalenderen.
Tilmelding på bookingsiden
Kunden tilmeldes hele forløbet som én tilmelding. Man kan/skal altså ikke tilmeldes de enkelte dage som forløbet indeholder.
På bookingsiden vælges typen af hold/forløb i første trin.
Efterfølgende vælges så det konkrete forløb der skal tilmeldes. Hver forløb vises med de datoer og tidsintervaller de er oprettet med.
Angivelse af "specielle tekster til bookingsiden"
På hver forløb i kalenderen er der mulighed for at angive en speciel overskrift og beskrivelse. Hvis ikke der er angivet et navn, så bruges start- og slutdato på forløbet som navnet.
Disse tekster vises på bookingsiden ved valg af forløb.