Søg i vores katalog af
guides og svar på spørgsmål
Farver
Farver er gode til hurtigt at få et overblik over de forskellige elementer man har i sin kalender.
Som standard har de forskellige typer af elementer som aftaler, pauser, hold osv forskellige farver, men der er mulighed for at tilpasse dette.
Standard farver
Som udgangspunkt har elementerne i kalenderen farve efter den type de har.
- Aftaler oprettet af en medarbejder er grønne.
- Aftaler bestilt online af kunden selv er blå.
- Anden tid er gul.
- Hold er lilla.
- Pauser i åbningstiden er grå.
Disse farver kan redigeres under "Indstillinger -> Kalendere -> Farver":
Sæt farven på aftaler baseret på kalender
Aftalerne kan også have farve efter hvilken kalender de tilhører. Dette er brugbart hvis man benytter oversigten over flere kalendere på samme tid.
Indstil farverne pr. kalender under "Indstillinger -> Kalendere -> Farver".
Sæt farven på aftaler baseret på service
Under detaljerne for en service (Indstillinger -> Services) kan man vælge farve pr. service.
Hvis man f.eks. ønsker at alle "Herreklip" aftaler skal være blå og alle "Dameklip" skal være røde, så kan man gøre det.
Sæt farven for et specifik element i kalenderen
Hvis en aftale i kalenderen skal fremstå med bestemt farve, så kan man altid sætte farven direkte på aftalen.
Dette overskriver de indstillinger der måtte være for både service og type af element.
Klik på "rediger" aftale og sæt farven direkte.
Opsummering af farvevalg
Når kalenderen skal vise en farve på en aftale gøres det altså i denne rækkefølge:
- Er der sat en farve på aftalen?
- Er der sat en farve på servicen?
- Er der sat en farve på kalenderen?
- Brug standardfarven baseret på om aftalen er oprettet af medarbejder eller kunde.
Bemærk at hvis en aftale har flere services tilknyttet, så bruges farven på den første service.